Kreativ Praktikant med Flair for Grafisk Design & Content Creation

Er du en kreativ sjæl med passion for grafisk design og visuel kommunikation? Har du en grundlæggende forståelse for marketing og lyst til at skabe indhold, der gør en forskel på både marketplaces og sociale medier? Så er denne praktikstilling måske noget for dig!

Om praktikken

Vi søger en engageret praktikant til vores marketingteam, hvor du får mulighed for at udvikle grafisk materiale og content til vores digitale platforme. Dit primære fokus vil være grafisk design og produktion af indhold til marketplaces, men du vil også få mulighed for at arbejde med sociale medier, web og andre kreative opgaver.

Dine opgaver inkluderer:

🎨 Produktion af grafisk materiale til produktlanceringer, kampagner og digitale platforme
✨ Skabe et ensartet visuelt udtryk på tværs af vores digitale og trykte kanaler
🛒 Udarbejdelse og optimering af content til vores forskellige marketplaces
📦 Private-label emballage design i samarbejde med vores produktteam
💡 Udvikling af idéer og koncepter til marketingmateriale og content
🤝 Samarbejde med andre afdelinger og datterselskaber for at sikre en ensartet og stærk visuel identitet
📌 Bidrage til virksomhedens sociale medier og andre kommunikationskanaler

Opgaverne er mange, og vi forventer ikke, at du når igennem dem alle. Vi tilpasser forløbet efter dine interesser og de områder, du brænder mest for.

Vi forventer, at du:

✔️ Har flair for grafisk design og en grundlæggende forståelse for marketing
✔️ Er kreativ, idérig og har en stærk æstetisk sans
✔️ Er nysgerrig, selvstændig og villig til at lære og udvikle dig
✔️ Har erfaring med Adobe-pakken
✔️ Er dygtig til at samarbejde og kommunikere på både dansk og engelsk

Vi tilbyder:

🚀 Et inspirerende læringsmiljø i en international virksomhed
🎨 Mulighed for at arbejde med en bred vifte af kreative projekter
👩‍🏫 Støtte og vejledning fra erfarne medarbejdere
🥗 Betalt frokostordning

Praktiske oplysninger:

📅 Opstart: Januar 2026
⏳ Arbejdstid: 37 timer/uge (fleksibilitet ifm. opgaveskrivning/eksamen)
📚 Praktikforløb: 10 ugers forløb som en del af din uddannelse til multimediedesigner eller en lignende bacheloruddannelse
💰 Praktikken er ulønnet
📍 Lokation: Hovedkontoret i Søften, lige uden for Aarhus, Omega 5A, 8382 Hinnerup

Om Denver A/S

Denver A/S er en international handelsvirksomhed, der producerer et bredt udvalg af forbrugerelektronik. Vores sortiment omfatter over 450 produkter – heriblandt Frameo fotorammer, smartwatches, el-løbehjul, audioprodukter og smart home security-løsninger.
Vi beskæftiger ca. 75 medarbejdere og har datterselskaber i Tyskland, Holland, Spanien, Frankrig og Finland samt et stærkt salgs- og distributionsnetværk i hele Europa.

👉 Er du klar til en spændende praktik med masser af kreativ udfoldelse?
Send din ansøgning til vores Marketing & Content Specialist Doi Vai Le, doi.le@denver.eu – og har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe på 27529911.

By clicking 'Accept All' you consent that we may collect information about you for various purposes, including: Functionality, Statistics and Marketing